Skip to main content

Først koster det tid og overskud, senere giver det tid og overskud

Det kræver tid, overskud og planlægning at skabe en ny sundhedskultur på en arbejdsplads – og det kan være udfordrende at gennemskue, om det overhovedet er investeringen værd. For ja, det ér en investering: Først koster det tid og overskud, senere giver det tid og overskud. Vi vil gerne påstå, at fysisk aktive medarbejdere har det bedre, laver mere og er mindre syge.

Sådan kommer I i gang

Det er meget individuelt, hvordan vi hver især sidder og står bedst. Faktisk findes der ikke én ideel siddestilling, hvorfor det handler om at prøve sig frem. Her får du dog en guideline, du kan gå ud fra.

1

Først og fremmest handler det om at sætte barren lavt – tanken om to minutters bevægelse virker langt mere overskuelig end femten minutters træning.
2

Dernæst handler det om at gøre det let at implementere. Det er klart lettest at få sneget bevægelsen ind, hvis vi gør det i forlængelse af noget, vi i forvejen gør. I kan f.eks. indføre to minutters bevægelse i forbindelse med et internt møde eller før/efter frokost.
3

Sidst, men absolut ikke mindst: Gør det til et fællesprojekt! Det styrker sammenholdet, at I har det sjovt sammen, og at I bakker hinanden op.

Dette vil måske overraske dig

Er du en af dem, der træner meget i din fritid, vil du måske sætte spørgsmålstegn ved, hvad to minutters daglig bevægelse kan gøre?

Her kommer overraskelsen: Uagtet hvor fysisk aktiv du er i din fritid, så er du stadig disponibel for livsstilssygdomme, hvis du har stillesiddende arbejde.

Det er nemlig det at sidde stille i længere tid, med ingen eller meget lidt muskelaktivitet, der får stofskiftet til at falde og øger risikoen for f.eks. diabetes og hjerte-kar-sygdomme!

Start i dag