Det undersøger den amerikanske læge Mike Evans i sin såkaldt ”visuelle lektion”, YouTube-filmen: “23 and 1/2 hours: What is the single best thing we can do for our health?” (2011).
Evans indleder sin lektion med at anerkende de almene sygdomsforebyggende tiltag, som dækker over alt lige fra: ”kræftscreening til indtag af fibre og et godt socialt netværk”. Men hvad kommer egentlig først? Med hvilket tiltag får vi mest valuta for pengene?
Evans finder, at der er store overlap mellem de forskellige tiltag, men kan alligevel konstatere, at et enkelt tiltag skiller sig ud; ét, som har en yderst positiv effekt på mange forskellige sygdomme, og som er direkte årsag til følgende resultater:
🔸 Patienter med gigt i knæet, som modtog denne ”behandling” i en time tre gange om ugen, reducerede deres smerter og handicap med 47%
🔸 Hos ældre patienter reducerede det risikoen for udvikling af alzheimers og demens med omkring 50%
🔸 Patienter i højrisiko for diabetes reducerede deres risici med 58%
🔸 Kvinder i overgangsalderen, som modtog ”behandlingen” fire timer om ugen, reducerede deres risici for hoftebrud med 41%
🔸 Patienter fik reduceret deres angst med 48%
🔸 30% af de deltagende patienter med depression oplevede lindring allerede ved ”lav dosis”, mens tallet steg til 47%, da de øgede ”dosen”
Ved i 12 år at følge mere end 10.000 tidligere studerende fra Harvard Universitet, kunne man udlede, at de som havde modtaget behandlingen havde 23% lavere risiko for tidlig død.
Derudover er det den bedste behandling mod træthed, og kan forbedre den enkeltes livskvalitet betydeligt!
Hvad består så denne fantastiske behandling af?
Behandlingen er – simpelthen – bevægelse! Primært gang.
Stephen Blair, professor ved Arnold School of Public Health ved University of South Carolina, står bag et studie ved navn Aerobic Center Longitudinal Study, hvor man fulgte mere end 50.000 mænd og kvinder over tid.
Her undersøgte Blair, hvor mange dødsfald der kunne være undgået, hvis en specifik risikofaktor var blevet slettet – f.eks. ved at gøre en ryger til en ikke-ryger eller ved at gøre en ”sofakartoffel” aktiv.
Undersøgelsen viste, at forhøjet blodtryk er en væsentlig risikofaktor, men at det, der udgjorde den allerstørste risiko for død, var Cardio-Respiratory Fitness, som er minimal fysisk aktivitet.
Hvor høj en dosis skal der til?
”Jo mere aktivitet, jo bedre!”, lyder det fra Evans.
Dog ser den maksimale effekt af den fysiske aktivitet ud til at være nået efter 20-30 minutter.
Aktiviteterne kan sagtens opdeles, så man f.eks. dagligt er aktiv i 3 x 10 minutter.
Et konkret eksempel på effekten af fysisk aktivitet får vi i undersøgelsen The Nurses´ Health Study, hvor man fandt, at kvinder der gik fra absolut ingen fysisk aktivitet til blot en times fysisk aktivitet om ugen, reducerede deres risici for hjerte-kar-sygdomme med 50%.
Et andet konkret eksempel stammer fra Japan, hvor alle virksomheder i 1990´erne udførte årlige sundhedsanalyser af deres ansatte. Her undersøgte man, om man ved at forlænge den enkelte medarbejders gåtur til arbejde, kunne minimere dennes risiko for alvorlige helbredsproblemer. Man havde især fokus på medarbejderens blodtryk.
Analyserne viste, at der ingen effekt var ved 10 minutters gang eller derunder, men at man ved 11 til 20 minutters gang reducerede risikoen for forhøjet blodtryk med 12%, og 29% ved mere end 21 minutters gang.
Man konkluderede, at for hver stigning på 10 minutter, reducerede den enkelte medarbejder sin risiko for forhøjet blodtryk med 12%.
Kan du begrænse din sidde- og sovetid til kun 23,5 timer pr. døgn?
Underforstået, kan du indføre 30 minutters daglig fysisk aktivitet i din hverdag? I så fald vil du altså opnå et stort og positivt udbytte ift. dit helbred og dit generelle velbefindende.
Har du lyst til at se Mike Evans´ lektion (som varer knap 10 minutter), finder du den lige her.
Du kan ligeledes få gode råd til at implementere bevægelse i hverdagen i artiklerne: Sådan sniger du (mere) motion ind i hverdagen og Bevægelse på hjemmearbejdspladsen.
